TikTok i stedet for Wikipedia. Den nye generation lærer gennem 60-sekunders videoer

 

For ikke så længe siden var symbolet på adgang til viden på internettet Wikipedia – et digitalt leksikon, som blev skabt i fællesskab af brugere fra hele verden. Endnu tidligere spillede skolebøger, traditionelle encyklopædier og biblioteker rollen som de vigtigste kilder til information. I dag rækker de unge generationer, særligt Generation Z, dog sjældnere ud efter lange artikler eller bøger. I deres dagligdag er det i stigende grad TikTok, der fungerer som den første „søgemaskine“ – en underholdningsplatform, hvor algoritmen leverer indhold i form af korte videoer på 60 sekunder.

Det rejser spørgsmål ikke kun om kvaliteten af denne viden, men også om fremtiden for uddannelse, kritisk tænkning og eksperternes rolle. Kan TikTok erstatte Wikipedia? Eller er det blot en midlertidig trend, der viser, hvor meget forventningerne til informationskilder har ændret sig?

 

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Fra lærebøger og encyklopædier til TikTok
3. Faldgruben ved hastighed og følelser
4. Fake news i TikTok-æraen – myter spredes let
5. Naturkork – en myte der vildleder
6. Uddannelse i TikTok-epoken – hvordan håndtere det?
7. Konklusion
8. FAQ

 

Fra lærebøger og encyklopædier til TikTok

Hvordan de unges videnskilder har ændret sig

For blot to årtiers siden var viden uløseligt forbundet med lærebøger, biblioteker og encyklopædier. Adgang til information krævede tid, tålmodighed og evnen til kritisk læsning. Wikipedia, der dukkede op i begyndelsen af det 21. århundrede, blev et gennembrud – pludselig kunne alle få adgang til enorme mængder viden på få sekunder, dog stadig i form af længere, strukturerede tekster. I dag vælger de unge generationer en helt anden tilgang: i stedet for lange læseoplevelser foretrækker de hurtige, visuelle indhold på sociale platforme.

Hvorfor Wikipedia og lærebøger taber til korte videoer

Lærebøger og encyklopædier kræver koncentration og lineær læsning, mens TikTok tilbyder et straks-svar i en attraktiv og dynamisk form. Korte videoer taler i følelsers, fortællingers og visuelle metaforers sprog – elementer, der langt lettere fanger opmærksomheden end tør tekst. Wikipedia taber ikke fordi det er mindre værdifuldt, men fordi det ikke matcher de unges forventninger, som er vant til lynhurtig indholdskonsumering.

TikTok som nyt „videnscenter“

For mange teenagere er TikTok blevet det første sted, de går hen, når de vil lære noget nyt – fra sundhedsråd til studietips og historiske fakta. Algoritmen, der lynhurtigt foreslår indhold baseret på interesser, gør, at appen erstatter den traditionelle søgemaskine. Det er ikke længere kun en platform for dans og memes, men et gigantisk arkiv af uddannelses-, populærvidenskabeligt og – desværre – også pseudovidenskabeligt indhold.

Statistikker der viser TikToks popularitet som søgeværktøj

Undersøgelser viser, at op mod 40% af Gen Z i USA foretrækker at søge information på TikTok eller Instagram frem for Google. I visse kategorier, som madlavning, sundhed, livsstil eller historiske kuriositeter, er korte videoer blevet den primære kilde til inspiration og viden. Denne tendens vokser – TikTok, med over en milliard aktive brugere hver måned, konkurrerer i stigende grad med traditionelle encyklopædier og uddannelsesplatforme.

Gen Z og Millennials – hvorfor de stoler mere på skabere end på eksperter

Den generation, der er vokset op med sociale medier, identificerer sig mere med influencere og mikro-skabere end med anonyme Wikipedia-forfattere eller akademikere, der skriver i lærebøger. Det handler om formen: eksperter bruger et formelt og ofte utilgængeligt sprog, mens online-skabere taler simpelt, forståeligt og følelsesladet. Derudover skaber nærheden i interaktionen (kommentarer, likes, mulighed for at stille spørgsmål) en følelse af autenticitet og tillid. Resultatet er, at de unge lettere tror på et kort råd på TikTok end på en mange sider lang videnskabelig artikel.

 

Faldgruben ved hastighed og følelser

Hvordan 60 sekunder erstatter flersidede forklaringer

TikTok bygger på korte formater – videoer på højst nogle få tiere af sekunder, som skal fange seerens opmærksomhed med det samme. Det står i skarp kontrast til traditionel læring, der bygger på tekstlæsning, gradvis opbygning af argumenter og kritisk refleksion. I praksis betyder det, at lange historiske, videnskabelige eller medicinske fremstillinger reduceres til ét enkelt budskab: en opsigtsvækkende detalje, et hurtigt råd eller en „chokerende kendsgerning“.

Problemet er, at forenkling ikke altid giver klarhed – ofte fører det til forvrængninger, manglende kontekst og fejlagtige konklusioner. Komplekse biologiske processer eller historiske begivenheder kan ikke komprimeres til 60 sekunder uden risiko for, at sandheden går tabt. Alligevel bliver netop sådanne videoer for mange unge det første og ofte eneste sted, de henter viden.

TikToks algoritme – det der giver rækkevidde, ikke nødvendigvis sandhed

Kernen i TikTok er anbefalingsalgoritmen, som ikke belønner troværdighed, men attraktivitet og evnen til at engagere. Det betyder, at det er de mest opsigtsvækkende, følelsesladede og let huskelige videoer, der topper trends – ikke dem, der er mest faktuelt korrekte. Indhold, der vækker følelser og provokerer til kommentarer, har langt større chance for at gå viralt end en rolig, faglig forklaring fra en ekspert.

Resultatet er, at følelser snarere end fakta bliver valutaen på TikTok. Information præsenteret som et meme eller en kontroversiel påstand har langt større gennemslagskraft end saglige data. Algoritmen forstærker dermed informationsbobler, hvor brugerne bekræftes i det, de ønsker at høre, i stedet for at møde forskellige perspektiver.

Omfanget af desinformation

Konsekvensen af denne logik er ikke blot overfladisk viden, men også massiv desinformation. Ifølge undersøgelser i USA og Storbritannien indeholder over halvdelen af sundhedsrelateret indhold på TikTok fejl, forenklinger eller direkte vildledende information. Det gælder både „mirakelkure“, slankediæter og pseudo-medicinske råd, som i værste fald kan være skadelige for helbredet.

Fænomenet findes også inden for andre områder: historie, politik, naturvidenskab og miljøoplysninger. Fordi videoer spredes lynhurtigt og kopieres af andre skabere, når forkerte oplysninger millioner af brugere på kort tid. Jo mere kontroversielt eller overraskende indholdet er, desto hurtigere spreder det sig – mens sandheden skubbes ud på sidelinjen.

 

Fake news i TikTok-æraen – myter spredes let

Hvorfor unge er særligt modtagelige for forenklinger og halve sandheder

Generation Z vokser op i et miljø fyldt med konstante stimuli. Deres hverdag består af en strøm af korte videoer, notifikationer og memes, hvilket fremmer en overfladisk måde at tilegne sig indhold på. I den sammenhæng bliver forenklinger og halve sandheder attraktive – de er lette at huske og fungerer godt som hurtige budskaber. Samtidig tillægger unge ofte autenticitet og følelser fra skabere større vægt end traditionelle autoriteter. Hvis en skaber virker „troværdig“ og „ærligt engageret“, opfattes budskabet som sandhed – også når det strider imod videnskaben.

Pseudovidenskabelige teorier der bliver virale

På TikTok findes der utallige eksempler på teorier uden videnskabeligt grundlag, som alligevel opnår enorm popularitet. De mest almindelige er:

• sundhedsmyter – mirakeldiæter, magiske kosttilskud, „hemmeligheder“ til hurtigt vægttab eller kurer mod kroniske sygdomme uden lægehjælp,

• pseudo-økologiske påstande – fx overbevisningen om, at visse naturlige materialer skader miljøet, selvom forskningen viser det modsatte,

• konspirationsteorier – fra at benægte klimaforandringer til fantastiske forklaringer på historiske fænomener eller idéer om, at videnskabelige institutioner „skjuler sandheden“.

Denne type teorier bliver særligt virale, fordi de spiller på følelser: de vækker forundring, forargelse eller giver håb om en nem løsning på komplekse problemer.

Absurdale „kendsgerninger“ om historie og sundhed, som millioner tror på

Eksemplerne er mange. Blandt unge spredes myter om, at pyramiderne blev bygget af rumvæsner, at middelalderen var en „mørk tid uden viden“, eller at vacciner skaber flere sygdomme, end de forhindrer. Lige så populære er videoer, der hævder, at et dagligt indtag af æblecidereddike kan erstatte behandling af stofskiftesygdomme, eller at „særlig åndedrætsteknik“ kan helbrede depression.

Problemet er, at absurde påstande ofte pakkes ind i en attraktiv fortælling – en video med dynamisk klipning, suggestiv musik og et enkelt slogan, som huskes let. Et sagligt dementi kræver derimod tid, kilder og kontekst – og har sjældent mulighed for at konkurrere med en video, der på ét minut giver seeren illusionen af at have opdaget en „skjult sandhed“.

 

Naturkork – en myte, der vildleder

Hvor kommer idéen fra, at naturkork „ødelægger skove“?

I debatter på TikTok og andre sociale medier dukker en fejlagtig antagelse op: at produktionen af naturkork fører til skovfældning og dermed til miljøforringelse. Myten bunder primært i manglende viden om, hvordan kork faktisk udvindes, og i forenklinger, som gentages i kommentarer og videoer. I mange brugeres forestilling knyttes naturkork automatisk til „skovrydning“ på samme måde som papir eller konstruktionstræ.

Hvordan myten spredes i TikTok-kommentarer

TikTok fremmer viral spredning af myter. Det rækker, at en populær kommentar antyder, at naturkork „skabes på bekostning af træerne“, før en lavine af gentagne usandheder sættes i gang. Hver ny bruger lægger sin egen forenkling oveni, og algoritmens mekanismer – som belønner debat og følelsesladede reaktioner – gør, at den falske oplysning når hundredtusinder. Sådan opstår en ond cirkel: jo flere der omtaler myten, desto mere troværdig synes den.

Sandheden om naturkork: Hvorfor træerne ikke fældes, men fortsat vokser og gendanner bark

I virkeligheden er naturkork et af de mest bæredygtige naturlige råmaterialer. Den udvindes af barken fra korkegen (Quercus suber) – ikke ved at fælde træet. Træerne vokser primært i Portugal, Spanien, Marokko og Italien, og barken kan høstes hvert 9.–12. år. Processen skader ikke planten – tværtimod stimulerer den regenerering. Træet fortsætter med at vokse, og barken gendannes, så det i flere hundrede år kan levere nyt råmateriale.

Korkegen spiller også en vigtig økologisk rolle: Den lagrer store mængder CO₂, beskytter jorden mod erosion og udgør levested for mange truede arter. Produktion af naturkork støtter altså op om bevarelsen af middelhavets økosystemer i stedet for at skade dem.

Naturkork som en af de mest fornybare og miljøvenlige løsninger

Sammenlignet med mange andre materialer i industrien skiller naturkork sig ud ved sin bemærkelsesværdige holdbarhed, mulighed for genanvendelse og lave CO₂-aftryk. Den bruges ikke kun til flaskelukninger, men også i byggeri, design, akustik og endda luftfart. Vigtigt er det også, at korkmarkedet støtter lokale lokalsamfund i middelhavsområderne ved at skabe arbejdspladser uden at ødelægge skovene.

Derfor er naturkork et eksempel på et råstof, der bør fremhæves som forbillede for cirkulær økonomi og en miljøbevidst tilgang. Myten om dets skadelighed viser dog, hvor let fejlinformation kan overtage dagsordenen på sociale medier – især når der mangler ordentlige forklaringer i et enkelt og attraktivt format.

 

Uddannelse i TikTok-epoken – hvordan griber vi det an?

Læreres, eksperters og fact-checkeres rolle

Med korte videoformater som dominerende medie står lærere og eksperter over for en ny udfordring: hvordan konkurrerer man om opmærksomheden hos unge, hvis koncentration ofte rækker i få ti sekunder? Det klassiske foredrag eller skolebog taber til TikToks tiltrækning, og derfor bliver det afgørende, at fagfolk er aktive på sociale medier. Stadigt flere lærere og forskere driver egne profiler, hvor de forklarer komplekse emner enkelt og samtidig fagligt solidt.

Organisationer, der arbejder med fact-checking, spiller også en stor rolle. De retter ikke blot op på falske oplysninger, men leverer også indhold, der viser, hvordan man skelner pålidelige kilder fra manipulation. I TikTok-epoken kan en faktatjekker ikke nøjes med en lang artikel – vedkommende må bruge samme sprog som de populære videoer: kort, visuelt og let at forstå.

At opbygge kritisk tænkning hos unge

Den vigtigste opgave i uddannelse under TikTok-epoken er at udvikle kritisk tænkning. Unge skal lære at stille spørgsmål: Hvem står bag indholdet? Hvilke kompetencer har vedkommende? Angives der kilder? Stemmer udsagnene overens med andre pålidelige informationer? Uden dette vil selv de bedste skoleprogrammer ikke række.

Undervisere kan støtte disse kompetencer ved at:

• analysere populære TikTok-videoer i timerne og i fællesskab vurdere deres troværdighed,

• vise, hvordan anbefalingsalgoritmen fungerer, og hvilke begrænsninger den har,

• lære at genkende følelsesmæssige greb i fortællinger, som vejer tungere end fakta.

Kan TikTok bruges til klog uddannelse?

Paradoksalt nok behøver TikTok ikke kun at være en trussel – den kan også blive et uddannelsesværktøj. Allerede i dag bruger mange lærere og eksperter platformen til at formidle videnskab, forklare komplekse fænomener eller endda holde mini-lektioner. Nøglen ligger i formen: indholdet skal være kort, dynamisk og visuelt tiltalende, men samtidig baseret på fakta.

Brugt rigtigt kan TikTok understøtte uddannelse ved at fungere som en „forstue“ til mere dybdegående kilder. En video kan vække nysgerrighed, inspirere og sende seeren videre til seriøse artikler, bøger eller onlinekurser. I stedet for at bekæmpe selve platformen bør man tænke over, hvordan dens potentiale kan bruges til at fremme reel viden frem for desinformation.

 

Opsummering

TikTok har ændret måden, unge generationer tilegner sig viden på – fra lærebøger og encyklopædier er vi gået til korte, 60-sekunders videoer, der fungerer som moderne „mini-lektioner“. På den ene side er det en teknologisk og kulturel revolution, der åbner uddannelsen for nye formater og giver hurtig adgang til indhold. På den anden side er det en stor udfordring, fordi forenklinger, følelsespræget formidling og algoritmernes logik fremmer udbredelsen af myter og misinformation.

Eksemplet med myten om naturkork viser, hvor let falske informationer kan dominere fortællingen, mens de faktiske sandheder havner i baggrunden. Det er et symptom på et større problem: formidlingens attraktivitet trumfer ofte dens pålidelighed.

Hvis TikTok skal bruges som et redskab til at fremme viden, må det ses som et startpunkt – en inspiration til at gå videre i emnet, ikke som en erstatning for en encyklopædi eller lærebog. Uddannelse i korte videoers tidsalder kræver derfor et nyt sprog, der forener formidlingens tiltrækning med tro-værdighed og ansvar for indholdet.

 

FAQ

1. Kan TikTok virkelig erstatte Wikipedia?
Ikke fuldstændigt. TikTok leverer indhold hurtigere og mere engagerende, men sjældent fuldstændigt og dybdegående. Wikipedia og traditionelle kilder er stadig uundværlige, når det handler om grundig viden og bred kontekst. TikTok kan højst være et udgangspunkt – en inspiration til at søge videre.

2. Er alt uddannelsesindhold på TikTok falsk?
Nej. Der findes mange værdifulde profiler drevet af lærere, forskere og entusiaster, som formår at forklare komplekse emner på en enkel måde. Problemet er forholdet – algoritmen belønner oftere kontroversielt og følelsespræget indhold end fagligt indhold.

3. Hvordan beskytter man sig mod misinformation på TikTok?
Det vigtigste er en kritisk tilgang: tjek kilder, sammenlign informationer fra flere steder og vær bevidst om, at algoritmen belønner attraktivitet, ikke sandhed. Hjælpsomme er også fact-checkere og uddannelsesprofiler, der arbejder med at korrigere falske oplysninger.