Anvendelse af kork

Kork var allerede kendt som et råmateriale i præhistorisk tid. I perioden omkring 3.000 f.Kr. blev den allerede anvendt i Kina, Egypten, Persien og Babylon, som et materiale til flydere i fiskeudstyr. I faraonernes grave blev der også fundet fragmenter af kork, som er velbevaret helt indtil vore dage. Den skulle sikre mumierne termisk stabilitet. I det gamle Rom, i det 4. århundrede f.Kr., har man brugt den til at fremstille bøjer til afmærkning af havområder, korkpropper til tønder med vin og oliven, kork sko samt og tagdækning af kork.

Antikkens verden værdsatte dog allermest naturkork for dens hermetiske egenskaber. Den ideelle tæthed af korkstof bekræftes af udgravninger. I forrige århundrede fandt man i Efesos en uberørt amfora fra det 1. århundrede f.Kr, som var lukket med kork. Den lå der i over 20 århundreder, og var stadig fyldt med vin. Også i ruiner af byen Pompei, der blev ødelagt af udbruddet fra vulkanen Vesuv, har arkæologerne udgravet amforaer der var lukket med kork, og stadig fyldt med vin. Disse eksempler vidner om materialets utrolige holdbarhed til trods for, at korken var blevet udsat for forhold såsom: mikroorganismer i jorden, havvand, osv.

I vore dage bliver korkens isolerende og hermetiske egenskaber udnyttet i højeste grad i vinbranchen, hvor man anvender over 80% af verdensproduktionen. De øvrige 20% af korkmarkedet anvendes inden for byggeri, sportsfiskeri, sport, kontorartikler og udstyr til boliger, flydende vandudstyr, industrifiskeri, vandkommunikation (til afmærkning af vandområder og angivelse af vandbaner), vandredningstjenester, bilindustri, våbenproduktion, fly og svæveflyproduktion, produktion af musikinstrumenter, skotøjsindustri, møbelindustri og lignende.