Anvendelse af kork

Kork som råmateriale til produktion er kendt fra forhistorisk tid. I tiden omkring 3.000 før vor tidsregning blev det allerede anvendt i Kina, Egypten, Persien og Babylon, som materiale til flydere i fiskeudstyr. I faraonernes grave er der fundet fragmenter af kork, som er velbevaret helt indtil vore dage, og tilstedeværelsen af dette kork sikrede mumierne termisk stabilitet. I det gamle Rom, i det 4. århundrede før vores tidsregning, blev der af barken fremstillej bøjer til afmærkning af havområder, låg til tønder med vin og oliven, damesko, og det blev også brugt til tagbelægning.
 
Antikkens verden værdsatte dog allermest kork for sine hermetiske egenskaber. Korkens ideelle tæthed bekræftes af udgravninger. I forrige århundrede fandt man i Efesos en uberørt amfora fra det 1. århundrede før vor tidsregning, som var lukket med kork. Den havde ligget i over 20 århundreder, og var stadig fyldt med vin. Også i Pompeis ruiner, byen der blev ødelagt af udbruddet af vulkanenVesuv, har arkæologerne udgravet amforaer der var lukket med kork, og stadig var fyldt med vin. Disse eksempler viser materialets usædvanlige holdbarhed, selv når andre forhold indvirker, som fx mikroorganismer i jorden, havvand og lignende.
 
I vore dage er de isolerende egenskaber og korkens hermetiske funktion fuldstændig bekræftet af vinbranchen, hvor man anvender omkring 80% af verdensproduktionen, og hvor man anvender de mest værdifulde typer. De resterende 20% af korkmarkedet anvendes indenforbyggeri, sportsfiskeri, sport, kontorartikler og udstyr til boliger, flydende vandudstyr, industrifiskeri, vandkommunikation (til afmærkning af vandområder og angivelse af vandspor), vandredningstjenester, autoindustrien, våbenproduktion, fly og svæveflyproduktion, produktion af musikinstrumenter, skotøjsindustrien, møbelindustrien og lignende.