Korkens egenskaber

Korkeger den eneste trætype i verden som laver et så tykt korklag med en ensartet struktur, og som af sig selv vokser ud når det dækkende lag uddør. Bark fra dette træ – som normalt blot omtales som “kork” – er døde korkvæv, som konstant dannes i disse træers livscyklus, idet omfanget af stammen og grenene hele tiden udvider sig. Dette væv, som kan studeres under mikroskop, er bygget af lukkede, døde mikrokamre, der ligner polyeder med 14 vægge, og med områder mellem kamrene som er helt opfyldt af gasblandinger, som er næsten identisk med luften i det miljø som omgiver træet. I 1 cm3 af dettevævbefinder der sig over 40 millioner sådanne kamre med 14 vægge. Deres kemiske sammensætning består af: suberin (45%), lignin (27%), celluloseogpolysakkarid (12%), tannin (6%), voks (5%) og andre substanser (5%).

Lethed. Den luft der er lukket inde i mikrokamrene udgør 90% af deres rumfang, og omkring 50% af vægtfylden, hvilket gør at den egentlige vægt udgør omkring 190 til 250 kg/m3. Det er således et materiale der er fem gange lettere end vand, og eftersom det ikke optager vand kan det praktisk talt ikke synke.

Uigennemtrængelighed for væsker og gasser. Disse træk har korkenfået takket være den store mængde suberin. Vægtprocenten af suberin udgør mellem 39 og 45% af korkens masse. Denne substans har fugtisolerende egenskaber i sin struktur, og samtidigt øger den også termoisoleringen.

Manglende reaktion ogkemisk modstandsdygtighed. Kork reagerer ikke på kemiske stoffer. Dens struktur sørger ikke blot for at væske og gasser ikke kan trænge igennem, men den går heller ikke i nogen form for kemisk kontakt med dem, og den nedbrydes ikke. Kork er også neutralt i forhold til smag og lugt, og optager ikke fremmed lugt.

Modstandsdygtighed mod biologisk korrosion. Denne korrosion fremkommer ved fugt og betingelser som understøtter opståen af råd. Den forøgede modstandsdygtighed mod biologisk nedbrydning kan korken blandt andet takke tilstedeværelsen af tannin og manglen på proteiner, som har tendens til at nedbrydes. Den bevarer også modstandsdygtigheden mod svamp og mug. Dens overflade og struktur giver ingen næring til svampe eller mug, og giver dem således ikke betingelser til at kunne klare sig her.

Termoisolerende egenskaber. Varmelederfaktoren for dette materiale udgør 0,037-0,040 W/(mK). Ved siden af den fremragende varmelederfaktor er det værd at gøre opmærksom på den betydelige egenvarme værdi som er indeholdt i korket. Denne værdi kommer som følge af korkens ringe varmetab. I modsætning til andre materialer bevarer korket sine isolerende egenskaber indenfor et betydeligt temperaturspektrum. Hen overgår den fxflamingoplader, som begynder at dampe under indflydelse af høje temperaturer. På grund af den ringe varmeledning er kork altid rart at røre ved, det hverken tager eller giver varme til vores krop. Materialet stabiliserer ligeledes lufttemperaturen og fugtigheden.

Akustiske og antivibrerende egenskaber. Kork er i stand til at absorbere fra 30 til 70% af de lyde der befinder sig i frekvenserne fra 400 til 4000Hz. Korkens struktur og dens elasticitet gør det samtidigt muligt at undertrykke lyd fra luften og slaglyde, og dem eliminererområder med lydbroer. Takket være sin specifikke struktur absorberer kork lydbølger og vibrationer (den overfører ikke vibrationerne, men standser dem).

Brænder vanskeligt. Kork er modstandsdygtig mod ild i euroklasse E. Denne detalje er afhængig af mange betingelser. På grund af sin ringe ledeevne brænder korkplader normalt vanskeligt.

Elasticitet og kompressionsevne. Korkens cellemembraner er særdeles spændstige, hvilket medfører at de bliver ved med at være komprimerbare og elastiske, og efter at presset fjernes vender de tilbage til den oprindelige form. Når korken udsættes for meget kraftige kræfter vil gassen i kamrene blive komprimeret, og strukturens størrelse formindskes. Når presset ophører vender korket tilbage til sin tidligere tilstand.

Antistatisk. Korkens overflade fastholder ikke elektriske udladninger, kork bliver med andre ord ikke elektrisk, derfor opstår der ikke her noget fænomen med tiltrækning og absorbering af støv. Korkoverfladerne er derfor usædvanligt rengøringsvenlige. Såfremt astmatikere og allergikereanvender kork i de lokaler hvor de opholder sig medfører det en begrænsning af kontakten med allergifremkaldende stoffer.

Holdbarhed. Kork henregnes til gruppenaf de allermest holdbare organiske stoffer. De ældes praktisk talt ikke, og selv efter mange år mister de ikke deres egenskaber, og nogen miljøer konserverer den oven i købet(fxhavvand). Det er ikke nødvendigt at imprægnere kork.

Nem bearbejdning. Kork kan bearbejdes med enkle skære- og skraberedskaber. Den ligger godt på ujævne overflader, eftersom formen tilpasses til omgivelserne. Den har gode hæftende egenskaber, hvorfor den er nem at klæbe fast til forskellige overflader.

Neutral i forhold til helbredet. Materialet er uskadeligt i forhold til helbredet. Det er ikke giftigt, hverken i kontakten med hud, eller ved tilfældig kontakt med fordøjelsessystemet. Den giver ikke nogen form for allergi. Det provokerer ikke øjets bindehinde eller slimhinderne i næsen eller åndedrætsorganerne.

Respekt for miljøet. Kork er et råmateriale der stammer fra træer som regenererer sig selv, og dets anvendelse belaster således ikke miljøet.

Mekanisk udholdenhed. Korkprodukter har en høj mekanisk udholdenhed, samt evnen til at fastholde mekaniske egenskaber ved temperaturer fra -80C til 140C.